Sider

7.11.16

Siden sidst

Hej!

Hold nu op det er længe siden jeg sidst bloggede! Men nu fandt jeg inspirationen til at starte op igen, med en lille opsummering på hvad der er sket i mit liv, siden sidst :-)

- Jeg startede på pædagogseminariet i 2015, og droppede ud igen efterfølgende, da det ikke var mig.
- Jeg er startet på Roskilde Universitet hvor jeg læser Humanistisk Bachelor med henblik på at studere psykologi og kommunikation.
- Jeg er flyttet hjemmefra, og har nu boet i verdens mindste lejlighed i halvandet år.
- Jeg har fået job som Mystery Shopper og i et catering firma.
- Jeg er fyldt 22 år.

Velkommen til min (nye) blog! :-)


27.1.15

My spring

Nu begynder butikkerne endelig at hive forårskollektionerne frem, og jeg blev så inspireret efter et hurtigt visit i Only. Meeen det er sidst på måneden, så jeg glæder mig til på fredag!

Jeg drømmer om en grå strik, lyseblå skjorte til at have inden under, så man lige kan se kraven tilsat et par sorte læderbukser. 


Jeg ville også elske at iføre mig en fed skovmandskjorte til et par slidte jeans!


Og så synes jeg, at det her matchy træningssæt er for sej med en lækker farvekombination!

13.1.15

Lust

Jeg har lyst til alt det der umuligt, og hold nu op hvor er det frustrerende! Jeg har lyst til at få ordnet negle og få dem lakeret sorte, men det må jeg ikke have på mit arbejde. Jeg vil gerne starte på studie til februar, men der er ikke flere ledige pladser, og jeg fandt ud af hvad jeg vil for sent. Jeg vil gerne drikke mig stiv, men har ikke veninder der har tid i de kommende weekender. Jeg vil gerne købe ALT køkkenudstyr, men det har jeg ikke råd til. Alt går galt for tiden. Alt, virkelig. Jeg har stort minus på overskuds-kontoen, og så er jeg blevet ramt af en vinterdepression, I guess...


9.1.15

Kitchen equipment

Jeg er gået i gang med at købe lidt forskelligt ind, til når jeg skal flytte hjemmefra. Jeg starter med køkkenudstyr, så udgiften ikke virker megastor når jeg på det kommende tidspunkt skal købe møbler. I går fik jeg købt glas, bestik og tallerkner. Næste gang står den på ildfaste fade, brødkniv og andre småting som dåseåbner, pizzaskærer, hvidløgshakker osv. Der er godt nok mange småtterier som er nemme at overse! Derfor bruger jeg weekenden på at planlægge indkøb, lave lister og alle sådan nogen ting. Sikke praktisk jeg er! :-)

Pokal glas 4,-/stk, Ivrig stort glas 12,-/stk, Ivrig lille glas 9,-/stk, Ivrig hvidvinsglas 15,-/stk, Ivrig rødvinsglas 19,-/stk

Jeg har købt de klassiske "Pokal" glas helt til venstre, har alle ikke dem? De er skidegode til Café latte og når man har tømmermænd og skal have sig et stort glas vand! De tre andre er fra serien "Ivrig". Jeg har altid været vild med kanten og formen, men de er ikke ligefrem praktiske, da de ikke kan stables mange af gangen. Men flotte er de! Og derfor skal jeg også lære at drikke vin, så jeg kan få dem brugt!

Förnuft bestik 79,-/24 dele, Arv service 299,-/18 dele, Korken karaffel 10,-/stk
Jeg går ikke op i musselmalede tallerkner, og jeg synes at Royal Copenhagen er overhyped. Det er ihvertfald ikke mig. Men det skulle stadig være pænt, og jeg fandt et fint sæt med lidt detaljer i en samlet pakke, så jeg er glad! Vandkaraflen købte jeg to af, det er endnu en ikea-klassiker, og bestikket skulle bare være det billigste. Sikke jeg glæder mig til at flytte hjemmefra!

6.1.15

Dope

Jeg er ikke en sneakers kind of gal. Jeg er langt mere til støvler, bikerboots og ballarinaer! Ærligtalt er det næsten 3 år siden jeg sidst købte et par. På mit arbejde skal jeg have sneakers på, så jeg render rundt i mine slidte udtrådte næsten-brune sorte converse, så det er på tide med et nyt par! Jeg fandt de her i dag, de er lige mig, men de var der desværre ikke i min størrelse, så jeg skal snart forbi Dope! :-)

Dope 399,-

5.1.15

Staalvand & turtleneck

I dag har jeg hygget med Celine. Vi var en tur på café Staalvand og et smut i centeret. Jeg købte bl.a. et tæppe, lidt hårting, en t-shirt og en turtleneck. Er der en der aldrig har brudt sig om turtleneck, så er det mig! Har aldrig syntes at det klædte mig, men jeg måtte give efter i dag, for hold nu op det ser fedt ud med lidt smykker til!

Turtleneck fra Vila, halskæder fra H&M & Jane Kønig, armbånd fra Dyrberg Kern, Georg Jensen og Bijou Brigitte

4.1.15

T

I dag har jeg været på café og hygget hjemme med mine veninde, Thea. Her til aften har jeg kvalitetstid med mig selv.