Sider

31.10.14

Min videregående uddannelse

Jeg har i lang tid haft en drøm om at blive jordemoder, men måtte få et realitetstjek da mit snit ikke er højt nok. Det kræver virkelig meget, hvis jeg skal gøre forhåbninger om at komme ind, og jeg har ikke ressourser nok til at kæmpe for det. Jeg har villet være mange ting. Radiovært, paramediciner, socialrådgiver, markedsføringsøkonom, bare for at nævne få. Jeg kan rigtig godt lide tanken om enten at arbejde praktisk eller en blanding af kontor og at være fysisk. Ikke sidde ved et skrivebord, den klassiske... Mennesket og psykologien i det interesserer mig helt vildt meget, men universitetet er ikke noget for mig. Ellers ville jeg gerne ha' læst antropologi eller psykologi, hvis jeg kunne. Men via mit sabbatår, har jeg fundet ud af hvad jeg vil uddanne mig som. Valget er faldet på pædagog med speciale for social- og specialpædagogik. Jeg vil gerne arbejde med unge & voksne der lider af psykiske og/eller fysiske problemer, eksempelvis lidelser som ADHD, OCD, angst, da jeg har haft det inde på livet, eller med udviklingshæmmede. Det har været grænseoverskridende at sige højt "Jeg vil være pædagog", da det er noget jeg har tænkt, at det skulle jeg aldrig i livet være, da jeg ikke er god til børn, derfor skal jeg lige vænne mig til tanken. Måske ændrer det sig, men lige nu er det den vej jeg vil gå.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar